Lejemålet
Lager i stueetage: Der kan stables i op til 8m´s højde. God og effektiv indregning med gennemkørsel fra alle gange til tilstødende haller. Lagerhallerne har porte og ramper i begge ender af hallen. Der er i alt 10 porte og 7 ramper. Der er 1 stor port på 3×4,5 m med niveaufri adgang. Opvarmning med kaloriferer. LED belysning med intelligent styring. PERSONALEFACILITETER I STUEPLAN: Der er indrettet med mødelokale, omklædning, bad og toiletter i stueplan, i direkte forbindelse med lageret.
Kontor lejemålet på 1. sal: 450 m² kontor beliggende på 1. sal med et godt lysindfald. Lejemålet er indrettet med større og mindre mødelokaler, storrumskontor, moderne te køkken med HTH-elementer, depot og toilet faciliteter. Gulvet er New Yorker gulv og mødefaciliteterne er indrettet med glasvægge for at sikre en let og lys indretning. Der er mulighed for at indgå en dialog om indretningen af lejemålet.
Ejendommen
Tietgenbyen er et super attraktivt erhvervsområde i Odense, beliggende direkte ud til motorvejsnettet. Ejendommen er nabo til store virksomheder som blandt andet Novo Nordisk. I området ligger blandt andet også Kjær og Sommerfeldt, Deco Farver, Facebook, Danske Fragtmænd, GLS og mange flere. Ved ejendommen er der gratis parkeringspladser til både personale og besøgende. Der er gode tilkørselsforhold til motorvej og ring 3. Der er nem adgang til vareindlevering på begge sider af ejendommen.











